Letbaner.DK
 
Sporvogne giver problemer
Nyhed 00039  

Blændet metro anno 1943
Blændet metro anno 1943

 

Sporvogne giver problemer

 
21.07.04
3. debatindlæg om letbanesikkerhed af Helge Erlandsen, projektchef i Ørestadsselskabet i Jyllands Posten d. 19.07.04.

Som svar til Morten Engelbrecht fra Letbaner.DK, der d. 08.07.04 skrev at Metroens nyhedsbrev misinformerer, kommenterer projektchefen fra Ørestandsselskabet sikkerhedsaspekter ved sporvogne.

Sporvogne giver problemer

Gadekørsel, hvor sporvogne kører sammen med den øvrige trafik, giver flere uheld og ulykker end kørsel med jernbaner. Det var et af hovedargumenterne ved valget af minimetroen i sin tid, hvilket blev undersøgt i 1995 i rapporten "Ny bybane i København, Systemsammenligning" skriver Helge Erlandsen. Han fremfører at sporveje i gaden skulle kunne give syv gange flere dødsulykker end metro, og henviser til Berlin, Oslo og Göteborg.

Helge Erlandsen kalder det "helt mareridtsagtigt...når Engelbrecht taler om at lade de gigantiske sporvognstog med plads til 350 passagerer køre med den dobbelte hastighed af de nuværende busser. Se et øjeblik Nørrebrogade for det indre øje: En 60-70 meter lang sporvogn flintrer af sted mellem krydsende fodgængere og cyklister med den dobbelte hastighed af en bus." Desuden mener Erlandsen at det er forskellen i bremselængden og det forhold at bussen kan "vige uden om krydsende trafik", der gør hele forskellen.

Ørestadsselskabet vil dog ikke på forhånd udelukke sporvejsløsninger i omegnen, men mener at enhver kørsel skal ske i egne arealer, ligesom kørslen menes at forudsætte et ATC-system (Automatisk togkontrolsystem) ligesom tog.

/HB


Relaterede nyheder:

Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
 

Læs mere her:

Sporvogne giver problemer
(JP d. 19.07.04)
Metro-nyt misinformerer
(JP d. 08.07.04)
Skulle vi hellere have været en sporvogn?
(Metro-Nyt d. 16.06.04)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold Opdateret 16.09.08