Positiv reaktion på S-togsforslag
Skal flere S-tog køre under jorden?
Foto: Helge Bay
10.08.07
Politikere vil umiddelbart gerne have flere S-tog under jorden i København, som DTU
foreslår.
Ideen er ikke ny. DSB foreslog for flere år siden en tilsvarene linie, der skulle
supplere den mest belastede S-banestrækning fra Dybbølsbro til Svanemøllen. Dengang
foreslog man at køre over Kongens Nytorv, men med cityringen er der mere mening i at føre
en ny central S-bane forbi Rigshospitalet og der lukke et hul i Københavns togbetjening.
Politikerne til Berlingske Tidende d. 04.08.08:
»Vi er nødt til at gøre det nemmere for de store pendlingsstrømme at bruge
kollektiv trafik, og i øjeblikket er vilkårene alt for ringe. Kapaciteten på S-banen
er brugt op, og selv ganske små og harmløse uheld får al trafik til at gå i
stå,« siger Magnus Heunicke og tilføjer:
»Jeg mener dog, vi skal have flere forskellige forslag på bordet. Men der er ingen tvivl om,
at S-banenettet skal udbygges. Også af hensyn til miljøet.«
Den radikale transport-ordfører Martin Lidegaard kalder ligeledes projektet for »fremragende«
men har også forbehold. »Hvis man kaster sig ud i nye milliardinvesteringer, er det vigtigt,
at man tænker i en helhedsplan, som også omfatter kollektive trafiklinjer fra f.eks.
Brønshøj og det ydre Valby.
Men jeg er stærkt opløftet over, at der er gode kræfter, som tænker offensivt
i en udvidelse af den kollektive trafik i hovedstaden,« siger Martin Lidegaard.
Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen siger, at timingen for forslaget er
fremragende, fordi regeringens infrastrukturkommission netop nu arbejder med en langsigtet og
prioriteret investeringsplan, der rækker frem mod 2030.
»Der er mange ting, som trænger sig på. Derfor vil jeg ikke sige, at vi går i gang
med at bygge en ny S-banetunnel nu det ville være utroværdigt. Men jeg er glad for,
at forslaget kommer nu, så vi kan få det vurderet i sammenhæng med andre projekter.
Og den vurdering overlader jeg trygt til infrastrukturkommissionen,« siger Kristian Pihl Lorentzen,
der bakkes op af den konservative transportordfører, Henriette Kjær."
Endnu et dyrt projekt
S-togslinien har den store fordel at den forøger kapaciteten på HELE S-togsnettet
med op til 100%. Men at føre S-tog under jorden er dyrt.
Den foreslåede S-togstunnel
er halvt så lang som cityringen og projektet er anslået til 7 mia. kr.
Den nye forbindelse kan betyde en kapacitetsforøgelse på ca. 250.000 pendlere ind og ud af
byen. Cityringen flytter til sammenligning slet ikke nogen ind og ud af byen. Derimod vil S-togsforbindelsen
øge hele S-banens tilførsel af passagerer til cityringen.
Stadig store huller i dækningen
Men i Københavns omegn er der stadig mange områder som vil savne en effektiv
kollektiv trafik på skinner:
- Byudviklingsområderne Nordhavn, Sydhavn, Holmen, Refshaleøen og Advedøre Holme
vil mangle attraktiv kollektiv trafik.
- De store hospitaler i Hvidovre, Glostrup, Herlev, Frederiksberg, Bispebjerg og Gentofte vil
mangle attraktiv kollektiv trafik.
- Store institutioner som Danmarks Tekniske Universitet, Rødovre
Storcenter og Grøndals-centeret, samt de store kvarterer i Hvidovre, Brønshøj,
Husum, Herlev, Albertslund, Gladsaxe, Søborg, Sundbyvester og mange flere vil mangle
attraktiv kollektiv trafik.
Letbaner er svaret
Letbaner er stadig det mest oplagte svar når der skal etableres bedre kollektiv trafik til
de mange nævnte store enkeltområder. Letbaner opleves som lige så attraktive som
S-tog og metro, og kan etableres dobbelt så hurtigt. Prisen er kun en femtedel af metroprisen.
Derfor kan det lade sig gøre at bygge længere letbaner til gavn for flere, hvor metroen
typisk vil slutte ved et markant bycenter, hvorfra den ikke bliver forlænget.
Letbanen dækker det område den kører i bedre, da afstanden imellem standsningssteder
normalt kun er 400-500 meter, cirka det halve at metrostationernes afstande.
Selvom forslaget til en ny S-banelinie i København er godt, - så dækker
S-banenettet stadigvæk ikke de mange store nævnte områder i omegnen. Forslaget er
sammen med Cityringen ikke nok til at nedbringes bilmængden markant.
Kørselsafgifter kan være et middel til at piske bilister over til S-tog og togskifte, men
uden en gulerod form af et tæt attraktivt kollektivt trafiknet, som i f.eks. Wien, vil der
stadig være for mange biler til at fylde indfaldsvejene op i fremtiden.
Den nuværende metro har kun øget det samlede antal kollektivt rejsende i hovedstaden
med 1%. Hvormeget tør vi håbe på med den nye S-bane vil give med uændret
dækning i omegnen?
Letbaner vil på få år kunne øge tilgængeligheden til
S-tog og metro mærkbart. Et fintmasket net af skinnetrafik, vil virke meget attraktivt
på bilister, der slipper for at gå langt til toget.
Derfor mener vi at letbaner i København stadig er lige aktuelle, både med en
Cityring og med en ny S-bane forbi Rigshospitalet. Letbaner er et vigtigt led for en
sammenhængende kollektiv trafik.
/HB
Relaterede nyheder:
|