
Testkørsel d. 19.01.10. Foto og video: Knut Georg Flo
Bergen tester letbanen før åbning d. 22.06.10
13.02.10
Bergen åbner til sommer d. 22. juni 2010 deres nye letbane under stor mediebevågenhed.
Det er den første nye sporvejsby i Skandinavien siden Trondheim i 1924.
"Ved frokosttid, kørte den første letbanevogn nogensinde gennem porten til sit nye hjem, i depotet i Kronstad.
Arbejdet med at losse vogn nr. 201 af lastbilen og ned på skinnerne Bergen begyndte tidligt tirsdag morgen d. 08.12.09. Letbanevognen ankom til Bergen med skib mandagen før", skriver Bybanens nyhedsside.
I Bergen kaldes letbanen for 'Bybanen'.
Sikret arbejdsmiljø
Bybanen har sat sundhed, miljø og sikkerhed som højeste prioritet under hele byggeprojektet. Man
har haft held til at minimere skader og sygefravær. Efter cirka en million arbejdstimer, var der kun to skader,
der resulterede i fravær på i alt fem dage.
"Nu er udfordringen at få bergenserne' til at overholde den fulde vigepligt, der gælder for Letbanen",
udtaler direktør Rune Jenssen til Bybanens reporter Elisabeth Farstad.
"Alle har vigepligt for letbanen, også fodgængere.
Vognene vil automatisk modtage et grønt lys, når de nærmer sig et kryds, og stopper kun ved
standsningsstederne" sagde Jenssen.
Hvor kommer den næste nye letbaneby
I skandinavien forventes den næste letbaneby at blive Lund i Sverige i 2014.
Først derefter forventes Århus at åbne Danmarks første letbane i 2015.
(Her er set bort fra Tvärbanan i Stockholm, der åbnedes i år 2000,
men Stockholm havde i forvejen tre perifere linjer).
/HB kilde: Bybanekontoret i Bergen
Relaterede nyheder:
|