Letbaner.DK
 
Flere letbaner i Hovedstaden
Nyhed 00430  

Sporlægning før støbning i Prag
Sporlægning før støbning i Prag.
Foto: Morten Engelbrecht

 

Flere letbaner i Hovedstaden

 
05.07.09
Transportministeriet og Københavns kommune skal nu udarbejde analyser af konkrete forslag til letbaner.

I forbindelse med Betalingsringen udarbejdede Letbaner.DK en folder med forslag til et letbanenet i København.

Betalingsringen blev ikke til noget. Det gjorde imidlertid forslaget til flere letbaner i København.

Transportministeriet har indgået en politisk aftale om en række initiativer til sikring af en bedre og billigere kollektiv trafik. I den forbindelse er der afsat 2 mio.kr. til udarbejdelse af en letbanestrategi. Følgende skal vurderes:

  • Hvilke effekter kan man forvente, når man etablerer letbaner?
  • Hvilke kriterier skal være opfyldt, for at de ønskede gevinster kan opnås?
  • Hvilke fordele vil der være i forbindelse med etablering af letbaner?

Letbanestrategien vil bl.a. beskrive letbaners rolle i transportsystemet, forureningseffekter, passagermæssige fordele samt potentialer for byudvikling og ejendomspriser.

Idéen om, at den kommende letbane langs Ring 3 skal danne rygraden for kommende letbane-radiallinjer ind mod City, ser ud til at være grundlaget for de kommende undersøgelser, som Transportministeriet, Københavns kommune og Metroselskabet vil påbegynde.

Frederikssundsvej-letbanen

I forbindelse med den kommende udbygning af den kollektive trafik i København har kommunens analyser vist, at næste skridt med fordel kan være en letbanelinje mellem Ring 3 og Nørrebro station, samt en metrolinje fra metrocityringen til Ny Ellebjerg station over Sydhavnen.

Kommunens beregninger viser, at denne letbane ad Frederikssundsvej vil få ca. 33.000 daglige passagerer om dagen i 2018. Efter sommerferien vil Københavns kommune gå i gang med uddybende og tekniske undersøgelser samt den konkrete linjeføring af letbanen, ligesom uddybende undersøgelser i forhold til anlæg af metroen til Ny Ellebjerg vil blive igangsat.

Til denne undersøgelse af en Frederikssundsvej-letbane og en metro til Ny Ellebjerg Station omplacerer Københavns kommune 5,740 mio.kr i 2012 og 1,163 mio.kr. i 2013 fra den afsatte pulje "Havnetunnel og forberedelse af metro til Nordhavnen" på 10 mio.kr.

 
Letbanestation i Prag
Letbane endestationen 'Sídliste Barrandov' i Prag.
Foto: Morten Engelbrecht, okt. 2009

 

Vestegnskommuner bør inddrages

Københavns kommune har i forbindelse med tidligere forslag til en metro/letbaneløsning mod Brønshøj peget på en linjeføring fra Nørrebro Station via Tingbjerg til Gladsaxe Trafikplads. Men denne linjeføring kan på ingen måde erstatte de 680 daglige busafgange på strækingen Nørrebro Station-Husum og Herlev.

Derfor bør man satse på en letbanelinjeføring, der kan erstatte samtlige busafgange mellem Nørrebro Station og Herlev. Ved Herlev station får passagererne direkte adgang til S-tog.

Efter stationen i Herlev kan letbanen fortsætte ad Toggangen og Ring 3 til en endestation ved Herlev Hospital, som så kan få en længe ventet højklasset kollektiv trafikforbindelse, der kan afbøde de store parkeringsproblemer for personalet, de mange besøgende og dårligt gående patienter, der møder op til ambulant behandling.

Også tidsplanen for Ring 3-letbanen bør revurderes, således at en første etape mellem Lyngby og Glostrup allerede åbnes i 2018. Umiddelbart efter vil man kunne åbne en letbane fra Ring 3 til metrocityringen ad Frederikssundsvej, således at man hurtigt kan få etableret en vigtig tilbringerlinje til metrocityringen.

Der vil være flere fordele til denne løsning

  • Der kan ske en samdrift mellem disse to linjer
  • Frederikssundsvej-letbanen vil kunne benytte Ring 3-letbanens service-faciliteter
  • Man kan opnå prismæssige fordele, f.eks. ved samlede indkøb og tilhørende options af vognparken.

Letbaner.DK opfordrer derfor til, at Herlev kommune og letbanesamarbejdet i Vestegnskommunerne inddrages i udformning, linjeføring og tidsplanlægning.

/ME


Relaterede nyheder:

Metropenge til letbane

Letbane ad Frederikssundsvej og Sydhavnsmetro skal styrke den kollektive trafik i København. (12.06.12)

Hverken grundlag for Nordhavnsmetro eller -letbane

Nye tal viser, at en metro til Københavns Nordhavn kun skønnes at få 11.-12.000 daglige passagerer. (26.05.12)

Trængsels- og miljøløsning for København

Hvis Staten bidrager med 200 mio.kr. om året til letbaner i København, vil byen om 20 år have et letbanenet på 80 km. (05.03.12)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
   

Letbaner.DK opfordrer til inddragelse af Herlev kommune og Letbanesamarbejdet i udformning, linjeføring og tidsplanlægning.

 
 

Læs mere her:

Butikker bukker under
for metrobyggeri

(Politiken 03.07.12)
Ny transportaftale sikrer metro til Nordhavn
(Ingeniøren 21.06.12)
Brug metropenge til letbaner
(Berlingske 13.06.12)
Tættere på Sydhavns-metro og letbane (ad Frederikssundsvej)
(København 06.06.12)
København kæmper for ny metrolinje fra Sydhavn til Ny Ellebjerg
(Politiken 06.06.12)
15 Beslutning om udredning af metro til Ny Ellebjerg og letbane ad Frederiks- sundsvej (Der er fejl i links til væsentlige bilag) (Københavns Kommune d. 29.05.12, nyt link 03.06.12)
Dagsorden Teknik- og Miljøudvalget d. 4/6, se pkt. 15. (Københavns Kommune d. 29.05.12, nyt link 03.06.12)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold