Letbaner.DK
 
Letbanen åbner efter sommerferien
Nyhed 00538  
Forside
Nyheder
Udland
TV & video
Hvad er letbaner?
Link
Om foreningen
Kontakt
Støttemedlemmer
Arkiv
Tilbage
Næste


Letbanetog på vej til testkørsel. Foto: Aarhus Letbane

 

Letbanen åbner efter sommerferien

 
24.03.17
Efter fire års anlægsarbejde åbner Aarhus Letbane efter sommerferien. Den endelige dato fastlægges i april.

Fire år efter at det første spadestik blev taget i 2013, åbner Aarhus Letbane. Det sker efter sommerferien, i første omgang på den 12 km lange strækning mellem Aarhus H og Universitetshospitalet i Skejby via den nye havnefront og Randersvej. I forhold til den oprindelige tidsplan forventes en forsinkelse på to-tre måneder, skriver Aarhus Letbane i en pressemeddelelse.

Senere i år åbner strækningen mellem Aarhus og Odder. Samtidig bliver der også forbindelse mellem Skejby og Lisbjerg. Hvornår tredje og sidste del af det 110 km lange letbanesystem – strækningen mellem Aarhus og Grenaa – kan tages i brug, er endnu ikke afklaret.

Oprindeligt var det planen, at Letbanen skulle have åbnet i det centrale Aarhus først i juni, skriver Aarhus Letbane.

 
ASAL-konsortiet har ikke kunnet holde tidsplanen

Forsinkelsen på den indre strækning mellem Aarhus H og Skejby skyldes hovedsageligt, at ASAL-konsortiet, der anlægger Aarhus Letbane, ikke har kunnet holde deres tidsplan for anlæg af kørestrøm, aflevering og godkendelse af de påkrævede cirka 3.000 sikkerhedsdokumenter samt den nødvendige sikkerhedstest af det samlede letbanesystem.

- Vi arbejder i disse dage tæt sammen med ASAL-konsortiet om at fastlægge den endelige åbningsdato for den indre strækning og strækningen mod Odder. Det er en kompleks opgave, hvor mange brikker skal falde på plads. Tidsplanen vil være klar i næste måned, siger Aarhus Letbanes direktør, Claus Rehfeld Moshøj.

 
Forsinkelsen fordyrer ikke Letbanen

Forsinkelsen får hverken tekniske eller økonomiske konsekvenser for Aarhus Letbane. ASAL-konsortiet kan dog komme til at betale en bod for forsinkelsen.

- Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at forcere arbejdet yderligere, og vi må derfor acceptere en forsinkelse på den indre strækning i Aarhus. Det ærgrer os naturligvis rigtig meget. Omvendt taler vi om et komplekst milliardprojekt over fire år, spredt over 110 km og fire kommuner med masser af eksterne grænseflader. Set i det lys synes jeg, at vi med en forsinkelse på to til tre måneder er inden for skiven.

 

Halvdelen af letbanetogene (13 ud af 26) er nu idag leveret.
Foto: Aarhus Letbane

 
Åbning i trin

Letbanen åbner som planlagt i tre trin; først på den indre strækning fra Aarhus H til Universitetshospitalet i Skejby, derefter fra Aarhus til Odder og endelig mellem Aarhus og Grenaa.

Det gælder også driften i opstartsfasen: Letbanen indleder driften med tre afgange i timen mellem Aarhus H og Universitetshospitalet, for så at skrue op til fuld drift, når strækningerne til Odder og Grenaa indgår i det samlede letbanesystem.

 
Stor fest ved åbningen

Åbningen af Danmarks første letbane markeres med en stor fest på dagen. Her vil østjyderne bl.a. få mulighed for at prøve en gratis tur med Letbanen, slutter Aarhus Letbane.

 
/HB - kilde: Aarhus Letbane I/S

 


Relaterede nyheder:

Kulturbyfest med letbane

Til åbningsfesten lørdag d. 21/1, kan aarhusianerne få et indtryk af, hvordan de nye letbanetog ser ud i bybilledet. (21.01.17)

Tæt på åbningen - Bergen hjælper Aarhus Letbane

Aarhus Letbane hænger nu kabler op igennem byen og samler "løse ender" før åbningen i maj. (08.01.17)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen Øverst til venstre.
   
 

Læs mere her:

Aarhus-letbane forsinket:
Åbner først efter sommerferien

(Aarhus 23.03.17)
Letbane-direktør: Luftede bekymring allerede sidste år
(Aarhus 23.03.17)
Forslag fra Hasle: Lav letbanen til en ringbane
(Aarhus 24.03.17)
Bureaukratisk banesvigt
(Aarhus 23.03.17)
Borgmestre på Djursland vil have ministerpres på DSB
(Djursland 21.03.17)
Aarhus Letbane: Vi arbejder målrettet
(Djursland 18.03.17)
7 byer er stadig
ikke klar til Letbanen

(Djursland 18.03.17)
Udsigt til forsinkelser på et år
(Djursland 18.03.17)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold