Letbaner.DK
 
Letbanen til Odder er åbnet
Nyhed 00569  
Forside
Nyheder
Udland
TV & video
Hvad er letbaner?
Link
Om foreningen
Kontakt
Støttemedlemmer
Arkiv
Tilbage
Næste


Odderbanen kører med passagerer
Foto: Aarhus Letbane I/S

 

Letbanen til Odder er åbnet lørdag d. 25/8

 
27.08.18 (opdateret 24.09.18)
Fredag den 24. august modtog Aarhus Letbane den endelige godkendelse af letbanestrækningen mellem Aarhus H og Odder af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Dermed kan Letbanen begynde at køre med passagerer på strækningen: Første tur afgik om morgenen lørdag den 25/8 kl. 5.20 fra Aarhus H til Lisbjergskolen, mens første tur fra Odder mod Aarhus afgik kl. 5.37.

Med åbningen af den 29 km lange strækning mod Odder bliver det muligt at køre fra Odder til Skejby i et sammenhængende letbanesystem. Her servicerer Letbanen bl.a. det nye Universitetshospital og de mange arbejdspladser i Business Park Skejby. Herfra kan turen fortsætte ad den tre kilometer lange strækning over Egådalen til Lisbjergskolen, der åbner samtidig med strækningen mod Odder.

- Det har været en lang rejse og ikke uden forhindringer at komme hertil, men vi løser løbende de udfordringer, der er ved at være Danmarks første letbane. Nu ser vi frem til at tilbyde indbyggerne syd for Aarhus en god rejseoplevelse med samme høje rettidighed og komfort som på den indre strækning, siger Aarhus Letbanes direktør Michael Borre.

Han suppleres af Letbanens bestyrelsesformand, Steen Stavnsbo:

- Med strækningen mod Odder fortsætter vi udbygningen af et letbanesystem, der bliver Østjyllands svar på S-toget – hvilket er helt nødvendigt for at understøtte den kraftige vækst i området.

I Odder er forventningen, at Letbanen vil styrke lokalområdet:

- Med Letbanen får vi bundet Aarhus og Odder endnu tættere sammen til gavn for bor-gerne i begge områder. Letbanen styrker Odder Kommune som en kommune, hvor man kan leve det gode liv med let adgang til mange arbejdspladser, uddannelser, kultur og indkøbsmuligheder, siger borgmester i Odder Kommune Uffe Jensen (V).

Også i Region Midtjylland, der sammen med Aarhus Kommune ejer Aarhus Letbane, glæder man sig:

- Det er en fantastisk og længe ventet nyhed, at letbanestrækningen til Odder er åben for passagerer. Letbanen krydser nu kommunegrænsen og er dermed for alvor blevet et løft af den regionale, kollektive trafik. Samtidigt glæder jeg mig selvfølgelig også til, at banen mod Grenaa åbner, så den positive effekt kan mærkes i hele den østlige del af regionen, siger formand for Regionsrådet i Region Midtjylland Anders Kühnau (S).


Broen over Egådalen, hvor der også er cykelsti på vejen til Lisbjergskolen nord for Aarhus. Foto: Aarhus Letbane

 

 
To slags letbanetog sættes i drift

Med åbningen af strækningen mellem Odder og Aarhus begynder Aarhus Letbane også at benytte det største af selskabets to letbanetog – det knapt 40 meter lange Tango.

Med plads til 256 passagerer, niveaufri indstigning, wi-fi, strømudtag og ikke mindst miljøvenlig eldrift vil Letbanen tilbyde kunderne høj komfort. Det mindre Variobahnletbanetog, der kører på den indre strækning og fik positive anmeldelser i en kundeundersøgelse tidligere i år, skal også betjene strækningen til Odder.

I Aarhus, hvor Letbanen har kørt siden december 2017, glæder borgmester Jacob Bundsgaard (S) sig også over, at Letbanen nu udvides til Odder:

- Vi har så kraftig vækst i den østjyske byregion, at der er brug for effektiv kollektiv trafik, der kan bidrage til at binde området sammen og understøtte den positive udvikling – dét tilbyder Letbanen. Med udvidelsen til Odder tager vi endnu et solidt skridt i den rigtige retning.


Letbanen forlader Odder Station
Foto: Aarhus Letbane I/S

 

 
Ekstra kapacitet i myldretiderne

Letbanen vil køre to gange i timen mellem Odder og Aarhus på hverdage med en ekstra afgang i myldretiden morgen og eftermiddag. Køreplanen kan ses på midttrafik.dk Når letbanestrækningen mod Grenaa også åbner, udvides driften med fire afgange i timen mellem Aarhus H og Mårslet i dagtimerne på hverdage.

Midttrafik forventer, at Letbanen mellem Odder og Aarhus bliver meget populær – og at det kan give udfordringer på enkelte afgange i myldretiden morgen og eftermiddag.

Midttrafik og Aarhus Letbane vurderer løbende situationen og vil om nødvendigt indsætte ekstra kapacitet på strækningen i form af busser. Erstatningskørslen med rute 81 vil også blive opretholdt i ca. en uge efter starten af letbanedriften til Odder.

 
Åbningsfest i Odder

Åbningen af Odder-Aarhus blev fejret i Odder d. 08.09.18 formiddag i silende regn..

 
/HB - kilde Aarhus Letbane I/S

 


Relaterede nyheder:

Letbanen har indledt testkørsler

D. 16/7 startede Aarhus Letbane de afsluttende funktionstests Aarhus H - Odder og Skejby – Lisbjerg. (23.07.18)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen Øverst til venstre.
   

Åbningsfest i Odder

Åbningen af Odder-Aarhus blev fejret i Odder d. 08.09.18 formiddag i silende regn.

 
 

Læs mere her:

Hundredvis trodsede regnen og bød letbanen velkommen til Odder
(Odder 11.09.18)
Grenaabanen skal være klar til kørestole når den åbner
(Aarhus 10.09.18)
Den røde løber druknede: Letbane-velkomst i Odder rykkede indenfor
(Aarhus 08.09.18)
Letbanens officielle åbning i silende regn: Talerne blev holdt i toget
(Aarhus 08.09.18)
Kørestole ingen adgang: Syv steder er der en bred sprække mellem letbane og perron
(Aarhus 08.09.18)
Kørestole kan ikke komme med: Kæmpe gab mellem letbane-reklamer og virkeligheden
(Aarhus 08.09.18)
Hele dagen: Kør gratis med letbanen for at fejre ny åbning
(Odder 31.08.18)
Aarhus Letbane kører endelig over bygrænsen
(TV-avisen 25.08.18)
Morgenkaffe i letbanen: Borgmester var med på første tur
(Odder 25.08.18)
Forsinket tog afsted til tiden: Kom med på letbanens første tur fra Odder
(Aarhus 25.08.18)
Med på første tur: Nu kører letbanen til Odder og Lisbjerg
(Aarhus 25.08.18)
Stilfærdig jomfrutur til Lisbjerg
(25.08.18)
Her er alt du skal vide om letbanen
(Aarhus 25.08.18)
Stor lettelse hos letbanen: Nu skal passagererne tilbage i toget
(Aarhus 24.08.18)
TIDSLINJE Forsinkelser og bump på vejen
(Aarhus 24.08.18)
Letbanen åbner: Kør til Odder og Lisbjerg på lørdag
(Aarhus 24.08.18)
Efter lang tids venten: Letbanen får sikkerhedsgodkendelse til at køre til Odder
(Aarhus 24.08.18)
Odder-borgmester skal med første letbaneafgang
(Odder 24.08.18)
Planen er klar: Sådan kommer letbanen til at køre
(Aarhus 23.08.18)
Køreplanen er på plads
(Aarhus 23.08.18)
Stort skridt tættere på åbning af letbanen til Odder
(Aarhus 21.08.18)
Styrelse forventer go til letbane mod Odder inden udgangen af august
(Aarhus 21.08.18)
Ansøgning for strækning mod Odder er afleveret
(Aarhus 21.08.18)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold