|
Sådan kan en mulig letbane på Frederikssundsvej se ud ved Bellahøj.
Visualisering: Københavns Kommune
Forslag til nye letbaner i København
20.04.21
Regeringens nye infrastrukturplan nævner ikke nye letbaner med et eneste ord. Det kan kun undre, da letbaner stadig skyder op i hele verden.
Infrastrukturplanen koncentrerer sig i stedet om vejudvidelser og ladestandere til elbiler, mens kollektiv trafik kun tildeles lappeløsninger oven på mange års besparelser. Det er helt uforståeligt for en regering, der har sat sig i spidsen for at sænke CO2 udslippet med 70% i år 2030.
Er el-biler grønne?
Hvis transportsektoren skal bidrage med sin del af CO2-sænkningen, så er 1 mio. batteribiler ikke løsningen, for de vil ikke udfase fossilbilerne, men vil blot udgøre den naturlige forøgelse af bilparken i de kommende år. Især hvis de påtænkte store vejudvidelser gennemføres. Flere veje fører til mere trafik.
Og er de grønne el-biler nu så grønne? En elbil koster meget mere CO2 at fremstille end en fossilbil pga. batterierne. El-bilen skal køre meget langt før den har ”godtgjort” CO2-udslippet ved produktionen. Og hvordan er det nu lige med miljøvenligheden ved produktion af de store litium-batterier??
Den bedste vej at gå for at nedbringe vejtrafikkens CO2-udslip er at begrænse den individuelle biltrafik i det daglige, især i byerne.
Cykeltiltag er godt for pendlerafstande op til 10 km, men det er langt fra nok til at tilgodese flertallet af pendlernes behov. Vinter og stormvejr ødelægger lysten til at cykle for de fleste, ligesom afstande over 10 km betyder bilkørsel for en meget store del af pendlerne. For at få mange af dem til at stille bilen, skal der etableres gode og brugbare alternativer på de mest brugte pendlerruter.
Kollektivtilbuddet i København
Det banetilbud, vi har i dag, efterlader store huller i Storkøbenhavnsområdet. Mange af de tunge busruter (A- og S-busser) har passagerer nok til, at man i udlandet ville anlægge letbaner dér.
De eneste reelle forbedringer på pendlerområdet i Storkøbenhavn, der er lavet i de senere år, er metronettet i de centrale kommuner og Ringstedbanen, der hjælper pendlerne fra Sydsjælland. Men begge disse projekter hjælper kun et begrænset antal pendlere, når man ser på hele Storkøbenhavn.
Hovedstadens Letbane langs Ring 3 vil i 2025 give et stort løft til omegnskommunerne, men selv om København snart har 3 ringbaner, så hjælper det ikke de mange pendlere, der skal ind- og ud af Københavns Kommune. Der mangler nye radiallinjer for disse pendlere. Her er kun et grovmasket S-togsnet, der sammen med den lavklassede bustrafik udgør et uforandret linjeudbud igennem snart 50 år.
Der skal etableres mere kollektiv trafik
For at gøre det muligt at begrænse biltrafikken i København, uden at miste arbejdskraftens mobilitet, må der etableres mere kollektiv trafik, som pendlerne har lyst til at benytte. Letbaner har vist sig stærke til at tiltrække pendlere, der ikke har lyst til at blive rusket rundt i bybusserne.
Letbaner tilbyder en meget mere stabil og komfortabel transport ligesom metroen, men kan anlægges hurtigere og billigere. Samtidig er den lettere tilgængelig og kan tilbyde flere stationer end både metro og S-bane.
Anlægsmæssigt signaleres der til virksomhederne langs linjen, at de kan forvente stabil transport og god service for deres medarbejdere. Ruten kan ikke bare ændres, som det meget ofte sker for buslinjer.
Passagererne kan nyde udsigten til byens liv fra et roligt og komfortabelt sæde. Og skulle man komme til at stå op i myldretiden - ja så er det ikke så ubehageligt som i en bus.
Metro er populær men dyr - men vi kender jo ikke letbaner
Nogle vil mene, at der bare skal anlægges mere metro i København, men det metronet, der findes i dag, har været 25-30 år undervejs. Man kan ikke nå at etablere metro, der kan aflaste vejtrafikken tilstrækkeligt, på kun 9 år. Med letbaner bliver det også en stram anlægsplan, men dog realistisk:
For eksempel kan en letbane på linje 5C fra Husum til Kastrup (17 km) anlægges inden for denne tidsramme. Letbanen vil kunne betjene store bydele, der i dag hverken har S-tog eller metro, herunder Brønshøj og Sundby, der vil få god forbindelse til arbejdspladser i centrum, via hovedbanegården og i lufthavnen. Prisen for disse 17 km letbane med cirka 35 stationer vil svare til prisen på cirka 3 km metro med 4 stationer, f.eks. fra Østerport til Refshaleøen (erfaringstal letbaner udland).
Forslaget fra Letbaner.DK
Letbaner.DK har samlet en masse gode forslag fra forskellige myndigheder og institutioner og udarbejdet en samlet plan for mulige letbanelinjer i Storkøbenhavn, som et bidrag til løsning af transportens klimaudledninger og som et effektivt middel til at overflytte biltrafik til kollektiv trafik.
Linjenettet vil dække de mange steder i Storkøbenhavn, der trænger mest til bedre kollektiv trafik ind og ud af byen, og hvor S-buslinjer og vejnettet i forvejen er overbelastet. Letbanerne kan forbinde store virksomheder med boligområder, S-tog, uddannelsessteder og hospitaler.
Flere af linjerne er i forvejen blevet foreslået af Region Hovedstad, kommuner og DTU, ligesom der er linjer med, som Metroselskabet har peget på til kommende metrolinjer, f.eks. til Frederiksberg, Hvidovre og Refshaleøen. Disse metrolinjer, der reelt er overdimensionerede til disse strækninger, kan således – som letbaner – etableres både hurtigere og billigere!
Hvad gør København nu?
Vi foreslår at Københavns Kommune tager fat i deres projekt om en letbane på Frederikssundsvej, som er en del af Letbaner.DK's foreslåede Letbanelinje 2. Det projekt bør følges det dørs, så der kommer gang i processen med VVM-undersøgelser. Dernæst skal der arbejdes på at få den samme statsstøtte som Danmarks tre første letbaner fik.
Letbanelinje 2’s forlængelse mod Amager bør indgå som næste fase, hvor man kan overveje at starte på Amager. Således kan der hurtigere skabes en ny forbindelse over havnen, som er tiltrængt. Derefter må man se på de øvrige linjer, samt om hvorvidt de kan etableres som letbaner eller BRT-løsninger.
Forklaring til linjeforslag
Letbanelinje 1
Letbanen i Ring 3, mellem Ishøj og Lundtofte, som p.t. er under anlæg ved Hovedstadens Letbane. Mulighed for forlængelse fra Ishøj til Høje Tastrup.
Letbanelinje 2
Letbane fra Ballerup eller Husum via Nørrebro, Nørreport, Hovedbanegården, Amagerbrogade til Københavns Lufthavn eller videre til Dragør. Strækningen kan bygges i to dele, således at man starter både fra Husum og fra Amager. Linjen deler spor med Letbanelinje 6.
Strækningen er foreslået af DTU for Region Hovedstaden. Strækningen mellem Husum og Nørreport Station er foreslået og analyseret af Københavns Kommune.
Letbanelinje 3
Letbane fra Gladsaxe Trafikplads via Høje Gladsaxe, Emdrup, Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet til Nørreport. Linjen deler spor med Letbanelinje 5. Betjener tunge boligområder i Gladsaxe og to hospitaler. Forslag fra Letbaner.DK.
Letbanelinje 4
Letbane fra Glostrup via Brøndby, Hvidovre Hospital, Ny Ellebjerg og Frederiksberg og Bispebjerg Hospital til Emdrup Station. Deler kortvarigt spor med Letbanelinje 7. Strækningen dækker begge de to mulige optioner for forlængelse af Sydhavnsmetroen. Et forslag fra Letbaner.DK.
Letbanelinje 5
Letbane fra Nærum via DTU, Lyngby, Vangede, Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet til Nørreport. Linjen deler spor med Letbanelinje 1 i Lyngby. Linjen er et alternativ til den af DTU for Region Hovedstaden foreslåede letbane eller BRT ad Lyngbyvejen. Den nye linjeføring undgår komplikationer ved Jægersborg Station eller (for BRT) at blive fanget i køkørsel. Der er mulighed for forlængelse fra Nærum til Gl. Holte eller Søllerød. Linjen deler spor med Letbanelinje 3.
Letbanelinje 6
Letbane fra Brønshøj Torv via Frederiksberg, Hovedbanen og Amagerbro til Refshaleøen. Kan forlænges til Lynetteholmen. Linjen deler spor med Letbanelinje 2. Et forslag fra Letbaner.DK.
Letbanelinje 7
Letbane ad ”Ring2½” fra Gladsaxe via Husum, Rødovre og Hvidovre Hospital til Avedøre Holme. Kan forlænges ud på nye holme (Nye Holme??). Deler kortvarigt spor med Letbanelinje 4. Linjen er foreslået af DTU for Region Hovedstaden som en 2. etape af Hovedstadens Letbane, og analyseres for tiden af Region Hovedstaden.
Letbanelinje 8
Nærumbanen kan omdannes til letbane og driftsmæssigt samkøres med Hovedstadens Letbane til Lyngby Station. Den kan også integreres i driften af denne. Et forslag fra Movias visionsplan for lokaltog.
Letbaner eller BRT
Vi har her skitseret otte linjer der er oplagte at etablere letbaner på, men der er selvfølgelig forskel på linjernes forventelige passagertal.
Nogle af linjerne har ikke det samme høje potentiale som f.eks. den foreslåede Letbanelinje 2 (som svarer til buslinje 5C). Her findes langt over det antal passagerer, der skal til for at gøre en letbanes drift rentabel.
En ting er sikker. Klimakrisen venter ikke, - så det er med at komme i gang med fremtidens hurtige, komfortable og bæredygtige kollektive trafik, - også i København.
/Helge Bay og Niels Wellendorf
Relaterede nyheder:
|
